go up

 


 


Kære masterssvømmer / Mastersklub


I dette nyhedsbrev kan du læse om:

a) Forord
b) Ny verdensrekord af Lis Knutzen ved DOM-K
c) Meget ros til Nykøbing Falsters DOM-K organisation
d) Europæisk rekord i Stockholm
e) Sidste tilmeldingsfrist til DOM-L i Brønderslev
f) Tilmelding til EM 2005 i Stockholm
g) Transport til og hotel/vandrehjem ved EM 2005 i Stockholm
h) Behov for mange funktionäre ved EM 2005
i) Ledig plads på fællesnordisk træningslejr på Lanzarote 3-10. juni 2005
j) Resultater fra Internationale Schwimmfest i Flensbourg den 13. marts 05
k) VISA-regler for VM 2006 i Californien
l) Resultaterne fra 2. afd. af Postal Swim
m) Drills – Inspiration til masterstræneren
n) Kalender


Ad a) Forord
1 verdensrekord, 5 europæiske og 19 nordiske rekorder ved de danske kortbanemesterskaber for Masters 2005 taler for sig selv om det højeste sportslige niveau i dansk masterssvømning nogensinde.
Men ikke bare det sportslige niveau havde international klasse. Det havde det organisatoriske også. Nykøbing Falster har stort set brugt et helt år på planlægge dette års Danish Open Masters Championship og fulgte dermed linien fra det foregående år op, hvor frederiksbergklubben Hermes viste store organisatoriske evner i Øbrohallen i København. Ud over deltagerne fra Rusland og Norge havde både polske, svenske og hollandske masterssvømmere vist interesse for årets DM-stævne i Nykøbing Falster, og vi kan uden tvivl forvente øget udenlandsk deltagelse i de kommende år. Det stiller store krav om en internationalt målrettet organisation ved planlægningen af fremtidige mastersstævner i forbundsregi. I forbindelse med Nordiske Masters, som i oktober 2006 finder sted i Danmark, er det danske mastersudvalg allerede i gang med at planlægge en række organisatoriske forbedringer, som skal gøre det nemmere og mere attraktivt for udenlandske svømmere at deltage ved stævner i Danmark.


Ad b) Ny verdensrekord af Lis Knutzen ved DOM-K
De åbne danske kortbanemesterskaber for masters, der er i den forgangne weekend blev afviklet i Nykøbing Falster, viste, at dansk masterssvømning stormer frem mod verdenseliten.
Ved DM-stævnet blev sat ikke mindre end 1 verdensrekord, 5 europæiske, 19 nordiske og hele 67 nye danske rekorder.
Lis Knutzen, Lyngby, leverede endnu engang et fantastisk resultat for sin aldersklasse, da hun i gruppen for 85-89 årige satte ny verdensrekord i 50 m brystsvømning i tiden 1.07,58. Lyngby-svømmeren satte endvidere også europæisk mastersrekord i 200 m brystsvømning i tiden 5.36,74.

Guld-Grethe (Grethe Bentsen, red) fra VAT89-Taastrup var også stærkt svømmende ved DM, da hun satte ny europæisk rekord i 200 brystsvømning for 75-79 årige i tiden 4.11,85 og fulgte op med endnu en ny europæisk rekord i 100 m individuel medley i tiden 1.49,67.

Europæisk rekord af russer
Der var sat store forventninger til russiske Dmitri Khodko i 100 m individuel medley i gruppen 45-49 årige. I tiden 1.04,01 var han dog et godt stykke fra verdensrekorden på 1.02,20 og den europæiske rekord på 1.03,22. Til gengæld forbedrede han den europæiske rekord i 100 m fri med 7/100 sek. til 55,67.

Resultaterne fra DOM (kortbane) 2005 finder du her

Nordiske rekorder:
Michael Eriksen (grp A), AGF: 200 m bryst: 2.24,13
Mark Vogel, (grp C), Lyngby,: 100 m rygcrawl: 1.00,87, 200 m rygcrawl: 2.10,13, 400 m IM: 5.05,24.
Michael Thomsen: (grp E), Helsingør: 50 m butterfly: 0.27,63
Ebbe Rasmussen (grp G), USG: 200 m rygcrawl: 2.47,17
Tine Carstensen (grp D), Næstved: 200 m fri, 2.24,58
Elisabeth Ketelsen, (grp H), Lyngby: 200 m fri, 2.52,53, 800 m fri 12,26,72
Lis Knutzen (grp M), Lyngby: 50 m fri: 0.56,17, 200 m fri: 4.57,88, 400 fri: 10.43,92, 800 m fri 21.40,60

Danske mesterskaber pr. klub:
1 Lyngby 49 14 Korsør 6
2 USG 19 15 Moscow Masters 6
3 Nykøbing F. 17 16 Neptun Moscow 6
4 ASS 13 17 Ringsted 5
5 Næstved 13 18 Gladsaxe 4
6 Vordingborg 13 19 Triton Ballerup 4
7 Hermes 12 20 GI40 3
8 Helsingør 10 21 OLIMP MOSCOW 3
9 AGF MASTERS 8 22 Farum 2
10 VAT89 9 23 Halden 2
11 Glostrup 9 24 Hvidovre 2
12 Allerød 6 25 KVIK 2
13 Dragør 6 26 Nakskov 1



Ad c) Meget ros til Nykøbing Falsters DOM-K organisation
Der er stort organisationstalent i Nykøbing Falster. Det viste falstringerne ved afviklingen af DOM-K (Danish Open Masters Championship), der blev afviklet den 12-13. marts i SvømmeCenter Falster. De røde Crew-trøjer var nærmest alle vegne med stor service på alle felter, og DM-stævnet har udentvivl også været med til at skabe mere klubfølelse og samhørighed i alle dele af Svømmeklubben Nykøbing Falster (SNF).

Torsten Christensen, VAT89, skrev efter stævnet til Nyk.F.:

“Jeg vil bare lige sige tak for det rigtig rigtig gode arrangement, som I havde stillet på benene. Det var bare et rigtigt godt stævne. Veltilrettelagt, velafviklet så det kørte bare derudaf. God velorganiseret indkvartering, super mad, super fest – ja jeg kan slet ikke finde på noget at klage over! Det er bare så flot, at så mange, lægger så meget arbejde i sådan et arrangement!
Og en rigtig god reklame for mastersvømning i Danmark – jeg er sikker på at de russiske gæster havde en rigtig god oplevelse ud af deres deltagelse. Det kan være de fik lidt ideer til mastersstævner derhjemme?”

Torsten Christensens vurdering af stævnet, er vi mange der deler. Der skal sendes en stor ros til Nykøbing Falster og især til Dorthe Mathiesen, der var en af hovedkræfterne bag stævne-succés’en, og som bragte årets DOM-K op på et højt internationalt niveau..


Ad d) Europæisk rekord i Stockholm
Svenske Margit Ohlsson fra Polisens IF i Stockholm satte ny europæisk mastersrekord i 50 meter rygcrawl i tiden 36,78 i gruppe H ved Distriktsmesterskaberne i Stockholm den 19-20. februar.
Margit Ohlsson satte desuden nordisk rekord i 50 fri i tiden 34,02 og i 50 m butterfly i tiiden 39,00 samt i 50 m rygcrawl som første svømmer i holdkap i tiden 37,76.
I gruppe J satte Vivi-Ann Johansson fra Elfsbourg nordisk rekord i 50 fri i tiden 37,99 og 50 meter butterfly i tiden 45,61 samt 50 rygcrawl i tiden 43,27. Endelig satte Yvonne Eriksson, IFK Lidingös SK nordisk rekord i 50 meter butterfly i tiden 32,75 i gruppe E.

Resultaterne fra Stockholm finder du her.


Ad e) Sidste tilmeldingsfrist til DOM-L i Brønderslev
Onsdag den 23. marts 05 er sidste chance for at tilmelde sig Danish Open Masters Championship (DOM-L) på langbane (50 m) i Brønderslev. DOM-L løber af stablen den 16-17. april 05.
Information om stævne, overnatning, forplejning og mastersfest finder du her.


Ad f) Tilmelding til EM 2005 i Stockholm
Det er ved at være tid til at tænke på tilmeldingen til EM 2005 i Stockholm. Den officielle tilmeldingsfrist er 15. juni 05. På http://www.emc2005.se finder du information om EM-stævnet, kravtider, tilmeldingskriterier og meget mere ….

Danske masterssvømmere skal tilmeldes via Dansk Svømmeunion, og her er tilmeldingsfristen 15. maj 05. Danske EM-svømmere, der har klaret EM-kravtiderne skal fremsende EM-tilmeldingen til:

Else Marie Hjortkjær
Baunevej 188
2630 Taastrup
Tlf.: 4399 4743
E-mail: elsemarie@danskemasters.dk  

Ved tilmelding fremsendes følgende til Else Marie Hjortkjær som almindelig post:

a) Individual and Team Registration Form (incl. Licence number and picture)
b) Copy of passport
c) Swimming Entry Form
d) Open Water Swimming Form
e) Payment Details
f) Release from Liability Form

Du kan finde alle formularene på http://www.emc2005.se/accreditation.htm  

Har du nogen spørgsmål vedr. ovenstående, bedes du kontakte Else Marie Hjortkjær på tlf. 43994743.
Dette gæler KUN danske masterssvømmere.


Ad g) Transport til og hotel/vandrehjem ved EM 2005 i Stockholm
Alex Nielsen, dansk holdleder ved EM 2005 i Stockholm, har forhandlet deadline for tilmelding til en færdig pakkeløsning med overnatning mv. i nærheden af det svenske EM-svømmestadion for danske EM-svømmere + evt. familie og venner således, at tilmeldingen falder sammen med tilmeldingen til selve EM-stævnet. Læs mere om EM-tilmelding andetsteds i dette nyhedsbrev.

Du kan læse mere om Hotel og Vandrehjem Zinkensdam på (www.zinkensdamm.com)

Priserne, som Alex Nielsen har forhandlet hjem, er noget under listeprisen – og nonprofit på alle måder.

1 hoteværelse (2 personer): DKK 1.100,00 pr. nat – eller DKK 550,00/person ved to personer
1 vandrehjemsværelse (4 personer): DKK 850,00 pr. nat – eller DKK 212,50/person ved 4 personer.

Bustransport tur/retur København / Stockholm DKK 500,00-650,00 afhængig af hvor mange, der
melder sig til.

Ny bindende tilmeldingsfrist er den 15. maj 2005 hos Ken Andersen på kenan@get2net.dk. I tilmeldingen skal stå hvilken indkvarteringsløsning, du har valgt – herunder evt. hvem du skal bo sammen med, og om du ønsker at benytte tilbudet om bustransport. Hvis du ønsker at benytte tilbudet om bustransport, men hellere vil bo et andet sted, er dette også muligt. Tilmeldingsfristen for bustransporten er også den 15. maj 2005. Alle tilmeldte får senest den 30. maj 2005 besked om hvilket depositum, der skal indbetales afhængig af den løsning, der er valgt.

Dem, der har tilmeldt sig allerede, er sikret plads på såvel hotel som bustransport.


Ad h) Behov för flera hundra funktionäre ved EM 2005
Svenska Simförbundet har gått ut med ett upprop över Sverige om behovet av volontärer till denna tävling. Vi vänder oss därför härmed till alla inom Stockholmsdistriktet.
Det vi önskar är att alla drar sitt strå till stacken att ställa upp som funktionär eftersom vi behöver flera hundra personer, ung som gammal. Tiderna är 08.00-12.00, 12.00-16.00 och 16.00-20.00 och avbytare finns vid behov. Att vara med och förverkliga Sveriges största simarrangemang i svensk historia är både roligt och något att minnas.

Intresseanmälan (namn, adress, telefon och e-post) meddelas senast den 31 mars 2005 till Masterskommittén Stockholms Simförbund:

Anna-Carin Nordin
Sköndalsvägen 124
128 68 Sköndal
Mobil: 0705-47 54 97
E-post: anna-carin@mbox308.swipnet.se  

Lars Hilding
Vällingbyvägen 170
162 63 Vällingby
Tele: 08-37 90 44
Mobil: 0708-70 06 55
E-post: larshilding@privat.utfors.se  


Ad i) Ledig plads på fællesnordisk træningslejr på Lanzarote 3-10. juni 2005
En af træningslejrdeltagerne har meldt afbud, og derfor er der en ledig plads på den Fællesnordiske Masterstræningslejr, som løber af stablen den 3-10. juni 2005 på Lanzarote. Der er planlagt 2. gange vandtræning om dagen under ledelse af den danske “landstræner” Poul Danborg. Herudover er der planlagt 3 clinic sessions i Club Lasantas konferencelokaler.

1. Orientering og træning v/Poul Danborg
2. Bevidsthed om træning v/Mark Vogel (Træner i Lyngby)
3. Styrketræning for masters v/Poul Danborg

Deltagerprisen er DKK 3.795,00 pr. person v/4 personer i 5 personers lejligheder. Prisen er excl. pension. På tidligere ture har vi i stor udstrækning spist morgenmad i hinandens ferielejligheder, ligesom aftensmad efter sidste træningspas har været henlagt til de nærliggende billige restauranter i LaSanta By. Mere info. om træningslejren finder du på www.mastersnews.dk  

Er du interesseret i at deltage på årets Fællesnordiske Træningslejr, skal du kontakte Ken Andersen på e-mail: kenan@get2net.dk eller tlf. +45 2078 1525..
Her finder du: Information om tilmelding og tilmeldingsblanket.


Ad j) Resultater fra 24. Internationale Schwimmfest i Flensbourg den 13. marts 05
Den årlige Schwimmfest i Flensborg lige syd for den danske grænse havde et talstærkt dansk deltagerantal med i år. Specielt OSK-Masters (Odense Classics) tog for sig af medaljerne, idet Odense-svømmerne hentede hele 20, guld, 20 sølv og 6 bronze og sluttede på en samlet 2. plads i klubkonkurrencen efter brittiske Carlisle Masters. Det tyske stævne havde desuden også deltagelse af Odder IF, Hjørring og Nørresundby (Nord) fra Danmark.

Resultaterne fra 24. Förde Internationale Masters Schwimmfest 2005 finder du her


Ad k) VISA-regler for VM 2006 i Californien
De første informationer om Masters-VM på Stanford University findes nu på http://www.2006finamasters.org. Her kan du bl.a. læse om visa-reglerne for indrejse i USA. Selve programmet for VM-stævnet ventes klar ultimo juli 2005 og online tilmelding til stævnet kan foretages fra januar 2006. I Danmark vil tilmelding til VM ske igennem Else-Marie Hjortkjær. VM løber af stablen 4-10. august 2006 og vandpolodelen den 6-12. august 2006.


Ad l) Resultaterne fra 2. afd. af Postal Swim
Resultaterne fra 2. afdeling af Postal Swim, hvor medley, rygcrawl og brystsvømning var på programmet, er nu tilgængelig. Damer, Herrer


Ad m) Drills – Inspiration til masterstræneren
Norske Jens Martin Hvid fra ROMA har været omkring på internettet og fundet en hjemmeside med en masse inspiration til teknikdelen ved masterstræningen. http://www.goswim.tv/drilloftheweek_archives.php Her finder du både billeder og videoklip af hvordan, øvelserne udføres.

Trænere kan også hente inspiration i bogen “Swimming Drills for Every Stroke – 91 drills for competitive swimmers” af Ruben J. Guzman til 13,97 US$. Bogen finder du på flg. link
http://www.swim-city.com/shop.php3?cat=shop_books  

Ad n) Kalender

2005
19-20 marts – Finnish Open Championship 2005 – Åland (FIN)
15-17. april – Öppna Svenska Masters 2005 – Linköping (SWE)
15-17. april – Åpent Norsk Masters 2005 – Pirbadet/Trondhjem (NO)
16-17. april – DOM-L – Brønderslev (DK)
22-23. april – Icelandic Masters Open Championship – Siglafjordur (ISL)
30. april – Boble Cup III – Damsøbadet / Frederiksberg (DK)
03-10. juni – Fællesnordisk træningslejr – LaSantaSport – Lanzarote (SPA)
22-31. juli – World Masters Games – Edmonton (CAN)
31. juli – 07. aug. – Norsk Masters Træningslejr – Skedsmo (NO)
16-21. august – EM – Eriksdalsbadet/Stockholm (SWE)
01-02. oktober – Nordiske Masters – Bergen (NO)
21-23. oktober – Luxembourg Open Masters (LUX)
05. november – Åbne Københavnske Masters – Kastrup (DK)
18-20. november – Nordic Masters Clinic – Helsingborg (SWE)

2006
21. januar – SRØ Masters (Open) – Hvidovre (DK)
11. februar – Fynske Masters Open – Vollsmose / Odense (DK)
25-26. marts – DOM –K (Danish Open Masters – short course) – ?? (DK)
06-07. maj – DOM-L (Danish Open Masters – long Course) – ?? (DK)
02-09. juni – Fællesnordisk træningslejr – Lanzarote (SPA)
4-10. august – VM – Stanford University / Californien (USA)
7-8. oktober – Nordiske Masters – ?? (DK)

2009
World Masters Games – Sidney (AUS)


Venlig mastershilsen
Ken Andersen, redaktør
Info@mastersnews.dk / tlf. +45 2078 1525


 


 


 


 

X